10. SEP • 19:00

Tre bornholmske institutioner med på nyt Danmarkskort

Tre bornholmske institutioner med på nyt Danmarkskort
"Adgang til egen historie er en grundlæggende rettighed" siger rigsarkivar Morten Ellegaard. Foto: Rigsarkivet.dk

Rigsarkivet har lavet et nyt interaktivt Danmarkskort, der skal hjælpe tidligere anbragte med at findes deres sager. På Bornholm er der tre røde prikker, der kan hjælpe tidligere anbragte.

For tidligere anbragte på Bornholm kan det være blevet lidt lettere at finde spor efter deres egen barndom.

Rigsarkivet har lanceret 'De Anbragtes Danmarkskort', som giver et overblik over, hvor dokumenter om tidligere anbringelser kan findes. Kortet dækker perioden 1945 til 2006 og indeholder oplysninger om 763 anbringelsesinstitutioner samt kommunale anbringelsessager.

På Bornholm er tre institutioner med på kortet.

Det drejer sig om Børnehjemmet Fagerlund i Svaneke, som blev grundlagt i 1939 og nedlagt i 1981.

Derudover er Bornholms amtskommunes Hybelordning i Svaneke, der eksisterede fra 1982 til 1996, med.

Endelig er Bornholms amts børnehjem i Rønne, grundlagt i 1910 og nedlagt i 1998, registreret på kortet.

Formålet med Danmarkskortet er at gøre det lettere for tidligere anbragte at finde deres sager og søge aktindsigt. Dokumenterne kan blandt andet indeholde oplysninger om anbringelsen, skolegang, relationer og trivsel.

Rigsarkivet peger på, at oplysningerne ofte ligger spredt mellem kommuner, institutioner, stadsarkiver og Rigsarkivet. Derfor kan det være vanskeligt for tidligere anbragte at vide, hvor de skal begynde deres søgning.

Danmarkskortet er udviklet som en del af projektet Retten til egen historie og bygger blandt andet på bidrag fra 47 af landets 54 stadsarkiver.

"Adgang til egen historie er en grundlæggende rettighed" siger rigsarkivar Morten Ellegaard. Foto: Rigsarkivet.dk
"Adgang til egen historie er en grundlæggende rettighed" siger rigsarkivar Morten Ellegaard. Foto: Rigsarkivet.dk


Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT