Selv om 2026-udgaverne af Etape Bornholm og Bornholm Rundt på cykel kun har få uger på bagen, så vælter det allerede nu ind med tilmeldinger til de to store Viking Atletik-arrangementer i 2027.
– Vi bliver nærmest bestormet af deltagere. Skal du med, så tyder alt lige nu på, at begge events bliver udsolgt omkring nytår, fremgår det af Viking Atletik seneste nyhedsbrev.
– Tæt på 1500 har allerede tilmeldt sig Etape Bornholm og over 700 til Bornholm Rundt. Trods det, at det kun er få uger siden, at de to arrangementer blev afviklet sidst, skriver Viking Atletik.
Også efterårets Höst Open i orienteringsløb bliver stort. 1.000 løbere, fortrinsvis fra Sverige, har meldt deres ankomst til Bornholm i weekenden 23.-25. oktober.