Fra 10.-16. august kan du opleve udstillingen 'Naturhistorier', som er i Rådstuen i Sandvig.
Her står flere kunstnere bag udstillingen, hvor Anette Sonne mest arbejder med akvarel og er meget fascineret af fuglenes liv, især ravnene, Nana Gitz arbejder primært med collage med håndgjort papir og mønstret tekstil, og Lene Bregninge, akvarelmaler er inspireret af havet, klipperne og sprækkedalenes vildskab.
De tre bornholmske kunstnere har udfoldet sig på både papir og lærred, hvor det bliver muligt at opleve tudser, ravne og mange andre dyr i landskabet og historier om dem.