Læserne kan ikke få nok af romantisk og erotisk litteratur.
Men hvordan kan det egentlig være? Sådan lyder oplægget til den debat, som Bornholms Biblioteker afholder på Svaneke Bibliotek lørdag 19. september fra klokken 10-12.
– Denne formiddag inviterer bibliotekets litteraturformidlere til en fælles udforskning af en genre, som millioner af læsere verden over har taget til sig. Med udgangspunkt i aktuelle bøger og læsernes store interesse ser vi nærmere på, hvorfor fortællinger om kærlighed, begær og nærhed fylder så meget netop nu. Er romance blot en pause fra hverdagen – eller giver den os et sprog for længsel, håb og menneskelige relationer, lyder det i programbeskrivelsen.
Arrangementet er gratis, og du kan tilmelde dig på brk.conferencemanager.dk.