Årets petanque-sæson er slut, og vinderne er fundet. Det er DGI Petanque, der har stået for sæsonens holdturnering for 4-mandshold og 6-mandshold. Sidstnævnte har været opdelt i to puljer, og nu er den samlede vinder fundet.
Det blev Poulsker, der i sidste ende løb med sejren. I semifinalen vandt Klemensker over Aakirkeby med cifrene 7-1. Den anden semifinale blev vundet af Poulsker over Viking. I finalen tørnede Klemensker og Poulsker sammen, hvor Poulsker vandt 8-3.
Turneringsplaceringen blev således: Poulsker, Klemensker, Aakirkeby og Viking.
Som afslutning på sæsonen holdes der et arrangement lørdag 19. september, hvor der vil være præmieoverrækkelse.