NOTITS / 29. AUG • 14:00

Indvier ny discgolfbane

Indvier ny discgolfbane
Banen skal ligge her i forlængelse af Gnejsen i Aakirkeby. Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen

Lørdag den 5. september inviteres der til indvielse af den nye discgolf-bane ved aktivitetspladsen Gnejsen i Aakirkeby.

Det er byens borgerforening, der inviterer på et glas og et lille stykke kage i anledningen.

Det bliver formand for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget i Bornholms Regionskommune, Ann Rubæk-Nielsen, der klipper snoren og åbner banen officielt.

Banen er primært sponsoreret af Bornholms Energi og Forsyning igennem udlodningspuljen God Energi til Bornholm.

Tilbage i november gav formand Niels Lohmann et stort tak til alle, der havde stemt på projektet og altså sikret støtten.

– Det er dejligt, at vi fik så massiv opbakning på Bornholms Forsynings afstemning, at vi vandt, og at vi dermed endte med at få det fulde ansøgte beløb, fortalte Niels Lohmann dengang til Tidende.

I projektbeskrivelsen blev der lagt vægt på, at tiltaget er gratis og giver frisk luft og motion.



Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT