Det blev endnu en gang Jens Allan Hansen fra Pedersker, der kan kalde sig bornholmsmester i jægertrap.
Lørdag formiddag fandt skydningen sted på Bornholms Jagt Center. Det blev altså veteranen Jens Allan Hansen, der kan kalde sig bornholmsmester i 50 duers jægertrap efter en spændende afgørelse.
Den nykårede vinder ramte 47 duer i hovedskydningen, men måtte ud i en omskydning mod Palle Kjøller fra mesterrækken, der ligeledes havde skudt 47 duer.
Det blev dog Jens Allan Hansen, der trak det længste strå og kunne sikre sig mesterskabstitlen.