Trygge rammer, smuk natur og imødekommende lokalsamfund gør Bornholm til et ideelt valg for uafhængige turister, vurderer Travel And Tour World.
Det internationale rejsemedie Travel And Tour World fremhæver Bornholm som et af de steder i verden, der er bedst at besøge, hvis man rejser alene.
Mediet har lavet en top-50 over de bedste lande at besøge som solorejsende. På den liste indtager Danmark en 14.-plads. For hvert land har Travel And Tour World desuden lavet en top-10, og Bornholm er nummer ni på den danske.
Ifølge grundlægger og chefredaktør Anup Kumar Keshan lægger Travel And Tour World vægt på sikkerhed, tilgængelighed, autenticitet, bæredygtighed og meningsfuld menneskelig forbindelse.
– Dagens uafhængige rejsende søger langt mere end en tjekliste over attraktioner; de længes efter frihed, kulturel fordybelse, personlig opdagelse og selvtilliden til at navigere i ukendte verdener med lethed, siger han i en pressemeddelelse.
Danmark og landets 10 topdestinationer tilbyder ifølge Travel And Tour World solorejsende en unik nordisk oplevelse formet af farverige byer, kystlandskaber, vikingearv, design og cykelkultur.
"Stærke sikkerhedsstandarder, effektiv transport og imødekommende lokalsamfund skaber komfortable rammer for uafhængig udforskning", fortæller rejsemediet.